Tv2 havde i aftes valgkampens første partilederdebat. Jeg vil her forsøge at give mig bud på hvordan de forskellige klarede sig.
Helle Thorning-Schmidt:
HTS er den person, som skal “skabe” mest omkring sig selv, hun skal påvise at hun er en værdig udfordrer til Anders Fogh Rasmussen.
HTS er efterhånden ved at være berygtet for hendes uhyre simple ordspil – f.eks “Vi skal vælge mellem skattelettelser og velfærd – vi vælger velfærden” det bliver rigtig spændende at se hvordan folk reagerer på de ordspil når de kommer til at køre konstant i 20 dage. Hun formåede ikke rigtigt at bide sig fast i de borgerlige.
Hendes kommunikation var ganske simpel, og havde en ganske god appel, men det bliver spændende og se hvordan hun kommer til at klare sig fremover.
Jeg synes ikke hun lignende den samlende figur hos den røde blok. Hun får et lille 8 af mig.
Margrethe Vestager:
Hun er endnu en af de “nye” partiledere, hun har det store problem at de Radikale kommer til at gå tilbage, jeg tror simpelthen ikke på at de kan fastholde deres 16 mandater, hun skal kæmpe for at partiet bare beholder en lille smule
MV langede i flere omgange ud efter, især Bendt Bendtsen, og mente “at hvorfor har regeringen ikke gjort noget ved de problemer endnu” (Med andre ord, ganske klassisk) Jeg havde ærlig talt større forventninger til hende, jeg fik ikke rigtig forstået hvad de Radikale vil… altså udover en regering uden DF
Hun får endnu en jævn karakter – 8.
Villy Søvndal:
SF står til at blive den helt store vinder af valget, partiet står til gå frem med omtrent 3-4%
Jeg synes Villy klarede sig bedst, af lederne fra den røde blok. Han havde humor og svarede godt.
Han får et 9.
Bodil Kornbek:
Hun skal kæmpe for at få KD tilbage i folketinget, en opgave som virker umulig. Jeg synes dog efter hendes præsentation i partilederdebatten i dag, at opgaven er blevet en smule sværere. Hun virkede groft sagt som en bitter og arrig kvinde – vel nærmest en hystade.
Jeg tror ikke hun får KD i folketinget.
Hun får som den eneste en dumpekarakter – 5
Naser Khader:
Khader og Y står til at blive valgt for gang, og ydermere står de til at få det alt afgørende lod på vægtskålen.
Under tidligere debatter er Khader blevet udstillet for ikke at være klar nok, og for ikke at turde at angribe de andre.
Jeg synes stadig ikke han er klar nok i sin kommunikation, men i det mindste angreb han især Margrethe Vestager et par gange.
Alt i alt en godkendt præsentation. Han får et 9-tal
Pia Kjærsgaard:
Pia er måske den som risikerer at blive valgets store taber, hun kæmper rigtig rigtig godt.
Hun er klar, direkte og kontant. Hun angriber i den grad HTS og MV for ikke rigtig at vide hvad de egentligt vil.
Hun får et stort 9-tal
Bendt Bendtsen:
Jeg synes faktisk han er dagens helt store overraskelse, han klarer sig forholdsvis elegant udenom mange af de svære spørgsmål, hvor han kan komme til at sige noget, han bør sige.
Han får at lavet et par kontra-angreb, hvor han formår at angribe såvel VS, HTS og MV.
Han gør meget ud af at forklare at regeringen har formået en masse, og han gør det godt.
Aftens helt store overraskelse får et 10-tal
Anders Fogh Rasmussen:
Statsministeren kører videre, i godt sambånd med BB, med at forklare hvad regeringen har formået at skabe igennem de sidste 6 år.
Han kører let og elegant af på de spørgsmål som især VS og MV fyrede af imod ham.
Jeg tør godt sætte en omgang på Toga på spil, på at han bliver statsminster i flere år.
Jeg glæder mig til at valget kommer rigtig igang, jeg tror det bliver en rigtig beskidt valgkamp, tildels på grund af de partiskift som der har været fornylig.
“Glemte helt at give Fogh karakter”
Han får et 9-tal
Oppositionen står svagere idag.
Dagens chancevurdering hedder 85-15 i regeringens favør